Igor Severianine
Prélude

Les ombres de lune — les ombres de tristesse —
Errent d'un pied silencieux.
Dans un couvre-lit noir — comme le tort, le grief,
Errent d'un sentier suspicieux.

Elles bercent les gens avec de la tendresse,
Et ainsi elles scintillent, se reflétent.
Oh, ombres de lune, ombres de tristesse!
Ressemblent à ma silhouette!

Traduit par Mikhail Ozerovskiy

Игорь Северянин
Прелюдия

Лунные тени — тени печали —
Бродят бесшумной стопой.
В чёрном как горе земли покрывале
Призрачной робкой тропой.

Многих любовно и нежно качали,
Чутко давали отсвет…
Лунные тени, тени печали,
Мой повторят силуэт!

Стихотворение Игоря Северянина «Прелюдия» на французском.
(Igor Severyanin in french).